Klinge

Substantiv Fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Udtale [ˈkleŋə]

Klingen er det store tandhjul forrest på cyklen – tandhjulet ved kranken, som kæden løber over, og som pedalarmene drejer rundt. Cykler kan have en, to eller tre klinger; har cyklen flere, flytter forskifteren kæden imellem dem.

Klingens størrelse angives i antal tænder og er den ene halvdel af cyklens gearing – den anden er tandhjulene bagpå. En stor klinge giver hård gearing og høj fart, en lille klinge giver let tråd op ad bakke. På racercykler ses typisk 50-53 tænder på store klinge, på mountainbikes 30-34 på den enlige klinge.

Klinger slides langsommere end kæden, men de slides – tænderne bliver spidse og krogede som hajtænder, og til sidst hopper kæden eller løftes med rundt. Skiftes kæden i tide, holder klingerne til gengæld i mange tusinde kilometer.

Nyttig viden om klinger

Hvordan kan jeg se, at en klinge er slidt?

Sammenlign tændernes form med en ny klinge: Slidte tænder bliver spidse, tynde og let krogede – deraf udtrykket hajtænder. Et andet tegn er, at kæden hænger fast og løftes med op af klingen, eller at en ny kæde hopper på den gamle klinge.

Kan jeg skifte til en større eller mindre klinge?

Ofte ja – det er en klassisk måde at justere gearingen på, især på single-speed og 1x-opsætninger. Klingen skal dog matche kranksættets boltmønster (BCD), og for- og bagskifter samt kædelængde kan skulle justeres med. Spørg cykelsmeden, hvis du er i tvivl.