Retro

292 produkter

Stort udvalg af retrocykler

Leder du efter en retrocykel, der ser ud, som cykler gjorde i de gode gamle dage? Så er du havnet det helt rigtige sted. På denne side finder du et stort udvalg af retrocykler fra forskellige forhandlere, så du har det hele samlet i ét praktisk overblik. På den måde bliver det nemmere at finde den helt rigtige retrocykel.

Hos Bikeland arbejder vi sammen med en lang række forhandlere, og vi indhenter automatisk de retrocykler, du finder her på siden. Det betyder, at vi ikke selv er forhandler, men derimod bindeled mellem dig, der søger en ny retrocykel, og de webshops, der sælger dem.

Du kan sortere på baggrund af brand, køn, størrelse og pris, så udvalget udelukkende viser de retrocykler, som matcher dit specifikke behov samt dine ønsker. Du kan også se, om den specifikke model er på tilbud, så du kan gøre en god handel. Det har aldrig været nemmere at investere i en ny retrocykel.

Hvorfor købe en retrocykel?

Det kan måske virke som en luksus at investere i en ny retrocykel. For hvorfor ikke bare købe en brugt model, der stammer fra den tid, som de moderne retrocykler forsøger at efterligne? Det er der en række gode grunde til, for selvom en klassisk cykel har et nostalgisk design, så er selve komponenterne skabt til fremtiden.

Det betyder, at du får en cykel, der ser klassisk ud, men som kører med moderne pålidelighed og komfort. Du slipper for de vedligeholdelsesmæssige problemer, som du ofte får, når du køber en brugt cykel. Der er ingen slidte dele, som skal udskiftes, og der er heller ikke uforudsete reparationer.

En ny retrocykel kommer også med garanti. Det giver dig en ekstra sikkerhed, hvis noget skulle gå galt. Du har en forhandler eller producent at vende tilbage til, hvilket kan give ro i sindet, hvis du ikke selv har forstand på at reparere cykler. Herudover så dækker forsikringen også, hvis din cykel skulle blive stjålet.

Hvad er en retrocykel?

Kort sagt, så er en retrocykel en moderne cykel, der ligner en ældre model. Retrocykler har et nostalgisk design, der efterligner eller genskaber stilen af cykler fra gamle dage. Ofte vil der være tale om cykler fra midten af det 20. århundrede eller endnu tidligere. Moderne retrocykler kombinerer det klassiske udseende med moderne teknologi og materialer.

En retrocykel har ofte karakteristiske træk som følgende:

  • Stellet: Stellet har ofte en ‘vintage’-stil, som er kendetegnet ved simple farveskemaer og buede stelrør. Det gør cyklen robust, men også behagelig at cykle på. Ofte er stellet lavet af enten stål eller aluminium.
  • Sadlen og håndtagene: Retrocyklers sadler og håndtag er typisk lavet af læder, som giver et autentisk retrolook. De billige modeller har dog ofte imiteret læder, hvilket du bør være opmærksom på.
  • Gear og bremser: Selvom cyklen har et gammeldags udseende, vil gear og bremser ofte være moderne for at sikre sikkerhed og effektivitet. Klassiske retrocykler har udvendige gear, mens mange moderne modeller har indvendige.
  • Tilbehør: Detaljer som klokken, lygterne, og bagagebæreren kan også have et vintagedesign, der matcher cyklens overordnede æstetik. Du bør dog være opmærksom på, hvilket tilbehør der følger med.
  • Komfort: En mere oprejst kørestilling er også almindelig i mange retrocykelmodeller, hvilket gør dem komfortable at køre på. De egner sig derfor også perfekt til bykørsel.
  • Funktionalitet: Selvom de har et gammeldags udseende, er mange retrocykler udstyret med moderne funktioner som flere gear, skivebremser og LED-lygter, så du går bestemt ikke på kompromis, når du vælger en retrocykel.

Retrocykler er populære blandt dem, der værdsætter cyklens æstetik lige så højt som dens funktionalitet. En retrocykle er nemlig ikke bare et transportmoddel, men også et stiludtryk. De appellerer til dig, der søger en unik og komfortabel cykeloplevelse, og som ønsker at skille sig ud i bybilledet med en cykel, der fanger øjet og vækker nostalgi.

Mens nogle retrocykler kan være ægte vintage-cykler, der er blevet restaureret, refererer begrebet ofte til helt nye cykler, der er designet til at se gamle ud. Moderne retrocykler tilbyder det bedste fra begge verdener – vintage charme uden de vedligeholdelsesmæssige bekymringer, der kan følge med bruge cykler.