Carbon – eller kulfiber, som det hedder på dansk – er et kompositmateriale af kulstoffibre støbt i epoxy, og det letteste og mest formbare materiale, der bruges til cykelstel og -komponenter. Hvor metal har ensartede egenskaber i alle retninger, kan carbonfibre lægges i præcis de retninger, hvor styrken skal bruges.
Det er dét, der gør materialet så eftertragtet: Et carbonstel kan gøres stift omkring krank og styr, hvor kraftoverførsel og præcision tæller, og samtidig eftergivende i sadelrør og bagstel, hvor komforten skabes. Kombineret med den lave vægt er det forklaringen på, at stort set alle professionelle racercykler i dag er bygget i carbon.
Carbon bruges også til forgafler, hjul, styr og sadelpinde – ofte som opgradering på cykler med aluminiumsstel. Prisen er dog derefter, og materialet tåler slag og klemskader dårligere end metal. Overvejer du en racer i materialet, har vi samlet 5 udvalgte carbon-racercykler med fordele og ulemper.
Nyttig viden om carbon
Carbon er ekstremt stærkt i de retninger, fibrene er lagt til at optage kræfter – et carbonstel holder sagtens til mange års hård kørsel. Til gengæld tåler materialet punktbelastninger dårligere end metal: et hårdt slag, en klemt frempind eller et styrt kan give skjulte skader. Får et carbonstel et hårdt slag, bør det efterses, før du kører videre.
Ja, i mange tilfælde. Specialiserede værksteder kan reparere skader på carbonstel ved at slibe det beskadigede område ned og opbygge nye fiberlag. En reparation koster typisk et par tusinde kroner og kan være et godt alternativ til at kassere et dyrt stel – men den skal udføres fagligt korrekt for at genskabe styrken.
Fremstillingen er håndværkstung: Fibermåtterne skæres og lægges i forme i mange lag, ofte i hånden, og hærder under tryk og varme. Dertil kommer udviklingsomkostninger til stelformene. Prisen falder dog støt, og carbon findes i dag på racercykler fra omkring 20.000 kroner.